Printheader
blank
Home  Print  Kontakt
 
blankSelskabets Vedtægter
§ 1. Navn og formål.

Selskabets navn er Vejby Tibirke Selskabet. Dets formål er at bevare kendskabet til Vejby-Tibirke egnens særpræg. Dette sker primært ved at indsamle kunst, litteratur og mediekunst, der er skabt af personer med tilknytning til egnen.

Selskabet skal medvirke til etablering af et museum til formidling af det indsamlede materiale.

Selskabet skal årligt udgive en lokal- og kulturhistorisk publikation.


§ 2. Medlemskab.

Selskabet er selvejende, oprettet af en kreds af personer, der gennem deres tilknytning til egnen enten som fastboende eller som landliggergrundejere i kommunen har ønsket at gå aktivt ind for selskabets formål.

Selskabet står i øvrigt åbent for alle interesserede, der indtegner sig som medlemmer.


§ 3. Generalforsamling.

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed inden for de af vedtægterne fastsatte grænser i alle selskabets anliggender.

Den ordinære generalforsamling afholdes hvert år inden udgangen af juni måned. Indkaldelse med 14 dages varsel sker ved skrivelse til medlemmerne til de af disse opgivne adresser.

Ekstraordinær generalforsamling kan indkaldes med samme varsel, når bestyrelsen finder det nødvendigt og skal indkaldes når mindst 50 medlemmer skriftligt fremsætter ønske derom med angivelse af dagsorden - og i dette sidste tilfælde senest på månedsdagen efter begæringens modtagelse.

Generalforsamling ledes af en af forsamlingen valgt dirigent.

På den ordinære generalforsamling skal dagsordenen være:

1. Valg af dirigent.

2. Aflæggelse af beretning for det forløbne år.

3. Aflæggelse af regnskab for det forløbne år.

4. Forelæggelse af budget for året.

5. Behandling af forslag fra bestyrelsen og forslag indsendt af - medlemmerne senest inden 1. maj

6. Valg til bestyrelse.

7. Valg af revisor og revisorsuppleant.

8. Eventuelt.

Afstemninger om de enkelte punkter skal ske skriftligt, hvis blot 10 medlemmer ønsker det.

For at afgive stemmer kræves personlig nærværelse og medlemskab i mindst 6 måneder. Simpelt stemmetal er gældende i almindelighed.

For ændringer i vedtægterne kræves dog 2/3 majoritet af de fremmødte stemmer, medens beslutning om selskabets ophør samt ændring af § l og § 2 kræver, at mindst 1/4 af medlemmerne er mødt, og at 3/4 af de fremmødte stemmer derfor. Er generalforsamlingen ikke beslutningsdygtig på grund af de repræsenterede stemmer, indkaldes straks dog med 14 dages varsel en ny generalforsamling, der uden hensyn til de mødendes antal afgør spørgsmålet med ¾ majoritet af de afgivne stemmer.


§ 4. Bestyrelse.

Generalforsamlingen er selskabets højeste myndighed inden for Selskabets arbejde ledes af en bestyrelse på indtil 14 og mindst 7 medlemmer. 1 medlem udpeges af landliggersammenslutningen i kommunen. Så vidt muligt fordeles bestyrelsesposterne med halvdelen til fastboende i Vejby-Tibirke sogne og den anden halvdel til udensogns.

Valget er 3-årigt. Medlemmerne kan genvælges.

Sker der mellem generalforsamlingerne frafald i bestyrelsen eller antallet af valgte ikke er mindst 7, kan bestyrelsen, om den ønsker det, supplere sig med nye medlemmer, hvis valg dog vil at forelægge til den nærmeste følgende ordinære general forsamling til godkendelse.

Bestyrelsen, der konstituerer sig umiddelbart efter generalforsamlingen, vælger ved afstemning blandt sine medlemmer formand, l eller 2 næstformænd, kasserer og 1 eller 2 sekretærer og fastsætter selv sin forretningsorden. Den nedsætter selv de til de forskellige arbejdsopgaver ønskede udvalg.

Bestyrelsesmøde afholdes når formanden finder det fornødent, eller når mindst 5 bestyrelses-medlemmer kræver det dagsorden skal angives.

Bestyrelsen er beslutningsdygtig, når mindst halvdelen eller flere af medlemmerne inklusive formanden eller en af næstformændene er til stede. I tilfælde af stemmelighed gør formandens - og i hans fravær den fungerende formands - stemme udslaget.

Der udarbejdes efter hvert bestyrelsesmøde referat, der udsendes til bestyrelsesmedlemmerne og godkendes på det efterfølgende møde.


§ 5. Regnskab og revision.

Selskabets regnskabs år følger kalenderåret. Regnskabet forelægges på den ordinære generalforsamling og skal være underskrevet af kassereren og formanden og revideret af den af generalforsamlingen valgte revisor.


§ 6. Formue.

Selskabets formue bør være anbragt i børsnoterede værdipapirer eller i et anerkendt pengeinstitut og bør så vidt muligt være rentebærende.

Ved selskabets ophør tilfalder selskabets ejendele og eventuelle formue en fond, som oprettes til formålet eller en eksisterende fond, som bestyrelsen finder egnet til modtagelsen, geografisk begrænset til Vejby Tibirke sogne. Den siddende bestyrelse kan formulere en fundats og formål indenfor nævnte geografiske rammer med henblik på generalforsamlingens endelige godkendelse i overensstemmelse med nærværende vedtægters § 3, sidste afsnit.


§ 7.

Selskabet forpligtes ved sin underskrift af bestyrelsens formand eller en af næstformændene og 2 bestyrelsesmedlemmer. Fuldmagt til kasserer til at modtage og kvittere for indbetalinger og til at betale indgåede forpligtelser gives denne af formanden.


§ 8.

Selskabet hæfter kun for sine forpligtelser med den selskabet til enhver tid tilhørende formue. Der påhviler ikke selskabets medlemmer eller bestyrelsen nogen personlig hæftelse.


Denne vedtægt er vedtaget på selskabets ekstraordinære generalforsamling den 20. august 2006.




Skjold
Formand:
Christian Friis
Tlf: 4870 8408
Kasserer og Webmaster:
Hans K. Jacobsen
Tlf: 4879 5505
blank