Printheader
blank
Home  Print  Kontakt
 
blankÅrbog 2007 er udsendt
Dato: 14.05.2007

Årbog 2007 er udsendt til medlemmerne den 22. maj. Forudsat at kontingentet er betalt forinden.  For at åbne sløret lidt for indholdet viser vi her årbogens forord.

Forord.
Denne årbog retter søgelyset mod et geografisk område, som vi ikke tidligere har beskæftiget os ret meget med. Området er den del af Tibirke Sogn, som lokale beboere kalder Sandet. Officielt er det opdelt i Tibirke Sand og Ramløse Sand, der tilsammen danner det smukke sommerhusområde, der dels ligger i den yderste ende af Tibirke Bakker og dels ligger langs med Frederiksværkvejen ud mod Arresø og ind mod Tisvilde Hegn. Landbrugsmæssigt har det ikke været et særligt eftertragtet sted. Enten var der for meget sand og for tørt eller også vardet oversvømmet og alt for vådt. Det var ikke en egn, hvor mange mennesker bosatte sig. Men som det vil fremgå af denne årbog, så var det måske netop det, der fik de tre malere Herman Vedel, Kristian Møhl og Cæsar Kunwald til at slå sig ned her. De blev så glade forstedet, at de alle tre fik bygget et sommeratelier i nærheden af deres bolig. Alle tre var fascinerede af den meget varierede og smukke, uberørte natur, der lå lige udenfor deres boliger og atelier. 
På udstillingen i sommeren 2007 på Tisvilde Skole vil der være mulighed for at se hvordan disse malere har skildret naturen ved Sandet, men også se deres portrætter af de mennesker, som var deres familie, gode venner eller modeller.
Det var dog også mere ’almindelige’ mennesker, der boede i dette område. Artiklen om cykelsmeden Martin Pedersen skulle give et portræt af den lokale, jordnære borger, men det viste sig, at han havde haft en spændende fortid, og endda var i stand til at inspirere Hans Scherfig i bogen »Den forsvundne Fuldmægtig«. 
Resten af årbogen kunne også have drejet sig om San det og deres beboere, men i stedet har redaktionen valgt at bringe andre artikler, der sætter andre områder og andre felter i fokus bl.a. var en artikel om Vejby Forsamlingshus helt umulig at komme uden om, idet Forsamlingshuset har 125 års jubilæum i 2007. 
Til sidst i årbogen er Vejby-Tibirke Selskabets nye vedtægter fra 2006 kommet med. Vedtægter er ikke det mest spændende læsestof, men ved at bringe dem her, er Selskabet sikker på, at samtlige medlemmer har fået dem – og hurtigt kan finde dem frem, hvis det er nødvendigt.

Tisvilde 2007

Chr. Friis, formand for Vejby-Tibirke Selskabet



Se mere her
Skjold
Formand:
Christian Friis
Tlf: 4870 8408
Kasserer og Webmaster:
Hans K. Jacobsen
Tlf: 4879 5505
blank