Vejby Tibirke Selskabet

:: Forrige Bog

Selskabets Årbøger & Publikationer

Årbog 2009

Indholdsfortegnelse:

Forord
Af Christian Friis
I modsætning til sidste år, hvor vi modtog to store og meget gennemarbejdede artikler, har redaktionen virkelig taget arbejdstøjet på i denne årbog. Næsten alle artikler er skrevet af eller bearbejdet af redaktionens fire medlemmer. Dette skyldes ikke, at redaktionen anså sig for bedst egnet til at skrive årbogen, men redaktionen besluttede at dykke ned i et par steder i vor egns lokalhistorie, som man ikke hidtil havde beskæftiget sig med. De to områder omfatter i første omgang et stort sommerhusområde, der mærkværdigt nok ikke har sit eget navn - nemlig området, der ligger placeret fra Godhavn Station og helt ud til havet. I løbet af de sidste 60 år har dette areal forvandlet sig fra decideret landbrugsland med gode, veldrevne gårde til et område med et utal af sommerhuse. For at få en viden om, hvornår og hvordan denne forvandling fandt sted, har vi været meget flittige brugere af det lokalhistoriske arkiv i Helsinge. På arkivet havde de en lang række kort, der tydeligt viste, hvordan udviklingen har været fra ca. 1770 og frem til vore dage. Vi har mødt meget stor hjælpsomhed på arkivet i jagten på disse kort og i forbindelse med affotograferingen af dem. Vores nye redaktionsmedlem, Fritze Hedemann, har yderligere ’krydret’ disse lidt tørre kortfacts med sin personlige oplevelse af at være sommerhusbeboer der.med at finde alt, det vi søgte. Hoteloversigten er suppleret af en ægte kærlighedshistorie, der blev indledt på Tisvildeleje Badehotel!
Det andet store område, som vi meget gerne ville belyse, var at skabe et samlet overblik over de mange overnatningssteder,der gennem tiderne har været i hele Vejby-Tibirke området. Vi var godt klar over, at der måtte have været mange, men ingen af os havde regnet med, at vi kom op på mere end 30 steder… og at vi endda må regne med, at der kommer endnu flere frem, når stedkendte folk ser denne oversigt. Også på dette område har lokalarkivet og dets medarbejdere været os meget behjælpelige.
Denne årbog har dog også en del ’blandede bolcher’, hvor redaktionen og flere udefra har bidraget med artikler om emner, der lå dem stærkt på sinde. Vi siger tak til: Georg Metz, Anne Gottlieb og Anita Olsen.
Til sidst vil vi håbe, at vores idé om at genoptrykke det detaljerige Panoramakort fra 1942, vil være til stor glæde og måske også til gavn for vores medlemmer, når de læser denne årbog – og måske også, når de tidligere årbøger skal genlæses. Redaktionen har ofte brugt det, når en sagde: »Hvor er vi egentlig henne?«
På redaktionens vegne - Chr. Friis, formand.

Dengang landet lå på landet
Tilbageskuen de betragtninger i en agurketid
Af Georg Metz

Livet på landet.

Det er som hovedregel ikke mere rimeligt at bruge udtrykket: at tage på landet. Ikke når det gælder områder af Danmark, hvor sommerhusene fik lov til at brede sig engang fra 1950’ernes midte og til nu, hvor de samme områder mestendels minder om parcelhuskvarterer. Udtrykket høres også sjældent. Det hedder nu: at tage i sommerhus. Hører man til de snart ældre – for nu at sige det nænsomt over for sig selv – alderssegment er begrebet på landet forbundet med afsavn og tykmælk. Afsavn fordi landet, dengang barndommen var aktuel endnu, vitterlig lå på landet, og landet var ikke det samme som byen. Menneskene derude var anderledes. De talte sjovt, selv når man var vant til dem, og lød som nogen der på den ene side gerne ville korrigere Peter Malbergs overfjollede teaterdialekt, men på den anden side også gerne ville lyde lidt som en dårlig dansk film. De talte simpelthen sjællandsk dengang i Nordsjælland, hvortil der også dengang kun var de der godt og vel 60 kilometer fra hovedstaden. Men hvilke 60 kilometer!
Det tog en helvedes tid at tilbagelægge afstanden fra København – Nordkysten. Damptog fra Hovedbanegården, skifte i Hillerød, hvad man stadig skal, men så med et dog mindre damptog gennem Grib Skov over Kagerup og Helsinge, forbi Ørby, hvor i de dage Danmarks første kvindelige stationsforstander regerede. Toget var ved at vælte, fordi alle skulle have et glimt af den uniformerede undtagelse, som jo altså heller ikke ligefrem havde fået betroet Grand Central.
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

´Godhavn Strand´ - et ukendt område
af Christian Friis
I Vejby-Tibirke Selskabets årbøger har vi ofte haft beskrivelser om Tisvildeleje, Tibirke Lunde og Tibirke Bakker, men hvor mange beskrivelser og beretninger har vi fra de store sommerhusområder omkring Holløselund ,Vejby Strand og det ukendte område bag ved Godhavn Trinbræt?
I denne årbog har vi besluttet at råde bod på dette, idet vi meget gerne vil sætte fokus på det sommerhusområde, der ligger langs med Godhavnsvej, delvis omkranset af Ferie- og Udflugtscentret Sankt Helene og af idrætsanlægget med fodboldbanen og de mange tennisbaner.
Området har vejnavne som Rugmarken, Havreengen, Bygmarken og Kløvervej, så meget kunne tyde på, at vi nu har bevæget os ind på et gammelt landbrugsområde. Hvis man skulle være i besiddelse af lokalhistorisk viden, så vil andre navne som Bakkefrydvej, Øllekollevej og Viehomgårdsvej lede os endnu mere ind på sporet. Skulle det være navnene på de gårde, der engang lå her, og hvis jorde nu er et stort sommerhusområde med høje træer og buske?
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

Gårdene i Tisvilde - Nord for Godhavn
Af Christian Friis
I denne årbog vil redaktionen beskrive, hvad der er sket med det område, der ligger langs med Godhavnsvej.
Hvis man vil gå på jagt i fortiden i Tisvilde er det værd at søge ind på Lokalhistorisk Arkiv i Helsinge. Her har man mulighed for at studere en del gamle kort, der kan illustrere, hvad der er sket med de gårde, der engang lå tæt samlet i Tisvilde By.
Som altid undersøgte vi, om der allerede var blevet publiceret noget om dette emne i Selskabets egne årbøger.
Selskabets mangeårige formand, Mogens Tving Jensen, har også haft øje for det meget spændende kort, der hedder ’Kort over Byen Tidsvilde på Kronborg Amt’. Mogens Tving Jensen tegnede i 1983 kortet meget omhyggeligt op, så man tydeligt kunne se, hvordan de 10 oprindelige gårde var samlet i Tisvilde By.
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

Om udstykningen ved Godhavn
Af Fritze Hedemann
Det hele startede på denne måde...
Jeg havde en ugift tante, som på sine ældre dage hvert år lejede sig ind hos Anna og Poul på Hovedgaden 79. I annekset. Som jeg husker det, i fem til syv år. Fra 1960 til -67, sådan cirka. Hele september måned.
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

Badehoteller, pensionater og overnatningssteder omkring Vejby og Tisvilde fra 1895 til 2008
Af Lars C. Windfeld-Høeberg
Før vore dages brug af bed-and-breakfast, camping og vandrerhjem lejede man sig ind for sommeren hos de lokale folk. Man logerede hos fiskere og bønder.
Disse tilfældige muligheder for feriehusly blev efterhånden suppleret af de professionelle pensionater og badehoteller, hvor man ”lå på landet”, hvis man ikke ligefrem havde sit eget mere eller mindre prætentiøse landsted.
Men sommerhuslivet udviklede sig først i folkelig målestok i løbet af 1900-tallet.
I Vejby-Tibirke området var der omkring en snes badehoteller og pensionater i løbet af første halvdel af 1900-tallet.
Sommergæsternes udvandring til skov og hav blev kanaliseret af jernbanens anlæggelse til Helsinge i 1897 og med forlængelsen til Vejby og videre helt til Tisvildeleje i 1924.
Før da måtte man hyre en kusk med hestevogn i Hillerød, hvorfra man så forventningsfuldt kunne nyde turen ad de støvede grusveje med sivkufferterne på bagsmækken helt frem til målet for sommeren – den direkte kontakt med naturen, under komfortable - trods enkle - men uformelle forhold.
Litteraturen er ret sparsom om danske strandhoteller og -pensionater betragtet som en helhed fra en kulturhistorisk eller erhvervshistorisk vinkel.
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

Nete fra Pension Julsgaard
Af Lars C. Windfeld-Høeberg
Denne historie drejer sig om den måske fornemste pension i det gamle Tisvilde – Pension Julsgaard, som senere blev til ’pensionisthøjskolen’ på hjørnet af Tisvilde Hovedgade og Julsgårdsvej.
Den havde for en generation siden et mere afklaret udseende som et patricierhus, tilbagetrukkent fra Hovedgaden og med en perlestensbelagt plads foran trappen.
En lokal fortæller – Anita Olsen – har i 2006 skrevet en beretning om pensionatet, hvis indhold er selve grundlaget for denne artikel, som kan levendegøre den liste over strandhoteller og pensionater, som bringes andetsteds i denne Årbog 2009.
Kommer man i snak med nogle af de ’tisvildere’, som kendte ’Nete fra Julsgaard’, så har man også fat i nogle af dem, som kan huske tiden med badepensionater og strandhoteller.
Nete, som desværre lige er faldet væk, boede siden 1956 på Julsgaardsvej, men hendes forhistorie i byen begynder helt tilbage før Besættelsen, hvor hun kom fra Odsherred og fik plads som stuepige hos fru Højfeldt på Helenekilde for 100 kr om måneden – uden fridage altså.
Så for at få hele historien med, må vi først tage et svip ned til atmosfæren på Helenekilde Badepension, hvor Nete og de tre andre stuepiger trods alt også fik tid til at feste og grine efter dagens dont, selv om pensionatskarlen Fjordside forsøgte at holde ro og orden på personalet.
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

En sand kærlighedshistorie
Et stemningsbillede - Tisvildeleje 1912
Af Christian Friis
Vores historie begynder sommeren 1912. Tisvildeleje var for det meste en søvnig, lille by, der lå ved havet på den yderste ende af Sjælland. Byen puttede sig behageligt i de landlige og smukke omgivelser, men på det tidspunkt var der travlhed i Tisvilde, idet den velhavende del af det københavnske bourgeoisi tog op mod nord for at finde frem til deres sommeropholdssteder ved Kattegatkysten. Heroppe skulle der vandres langs med kysten, indåndes luften i områdets æbleplantager... og mødes med vennerne. I Tisvildeleje var man først og fremmest kommet for at finde fred i sjælen, og udveksle historier om livet inde i den travle hovedstad, København. De små, hyggelige pensionater og hoteller i byen var fyldt til bristepunktet. De lå nydeligt smukt placeret på skråninger dækket af lyng og og hybenroser, og fra flere af dem kunne man se den vældige, blå havflade, Kattegat, hvor næste stop var Norge. Stedets charme var for længst blevet omtalt i udlandet, og folk kom rejsende hid og did fra for at opleve dette steds ro og afslappede livsstil.
...Læs videre om mødet mellem Mau og Mstislav i 1912- tryk på pdf-symbolet før titlen.

En af Tibirkes ældste ejendomme
Af Anne Gottlieb Jensen
Det var ikke helt tilfældigt, at det netop blev i Tibirke, da min veninde og jeg i 1992 købte en stråtækt idyl, som mildest talt lignede et håndværker-tilbud, nemlig Bækkebrovej 24. Efterhånden som vi fik sat huset i stand og lærte det rumligt at kende, fik vi også appetit på at endevende dets historie og gøre os bekendte med de fortidige beboere.
Det skal også med, at jeg allerede i barndommen havde fået mine første erindringer fra Tisvilde-området, hvor nogle naboer tog mig med til Tisvilde, når de skulle til stranden.
...Læs videre i artiklen - tryk på pdf-symbolet før titlen.

Et købstadshus - nu på heden.
Af Lars C. Windfeld-Høeberg

Nu og da dukker der en hyggelig artikel op – gerne på forsiden af avisens anden sektion eller måske i et livsstilsmagasin – om de skønne sommerhuse i Tibirke Bakker.
Men underligt nok har opmærksomheden endnu ikke samlet sig om en af de mest interessante bygninger i Bakkerne - det påfaldende bindingsværkshus Skovskellet 8, i det sydvestlige hjørne af Tibirke Bakker, som ligger nærmest Arresøen.
Det eventyrlige hus er ganske malplaceret i denne hedeegn, for bygningen stammer fra en købstad i den fynske middelalder.
... Læs videre i artiklen - klik på pdf-symbolet før titlen.

Bridgestien i Tiberke Bakker.
Af Lars C. Winfeld-Høeberg.
Mange underlige stednavne springer een i øjnene, når man tager sig tid til at granske et lokalt landkort over Vejby-Tibirke Sogne.
Hvad for eksempel med: Hilkers Krog, Kvindhøj og Det Lille Arbejde.
Den kulturhistoriske forklaring på disse umiddelbart uforståelige betegnelser er ofte spændende og morsom.
Men der findes også en række mere ’private’ stednavne, som trods deres kulturelle værdi endnu ikke er kommet med på vore dages landkort.
Således er det med en sti i Tibirke Bakker, hvis historiske navn – Ruedalen – for længst er gået i glemmebogen. Men gennem nogle år blev den brugt som bindeled mellem to personer, som man i dag kender som to af de 13 danske nobelpristagere.
Det er velkendt, at forfatteren Johannes V. Jensen byggede sit hus i 1913, tegnet af arkitekterne Ivar Bentsen og Harald Nielsen i en ’Himmerlandsk’ stil.
Ud over sine litterære og mere vilde aktiviteter udendørs havde Johannes V. Jensen åbenbart også sans for ugudelige fritidssysler som kortspil.
Og hvem var mere oplagt som ligeværdig udfordrer end en lokal nobelpristager, som gennem fem år i 1920erne lånte et sommerhus i Bakkerne, Klammerhøj 8.
Dette hus blev tegnet af arkitekt Ejnar Dyggve i 1917 for den københavnske skoleborgmester Ernst Kaper – ham med den legendariske tyske grammatik.
Kaper stillede altså sin sommerbolig til rådighed for selveste Niels Bohr – ham med den fornemme Elefantorden.
... læs videre i artiklen - klik pdf-symbolet før artiklens titel.

Formål, bestyrelse, adresse og hjemmeside

Æresmedlemmer

Omslag, Panoramkort 1942, Godhavn området 2009