Vejby Tibirke Selskabet

:: Forrige Bog

Næste Bog ::

Selskabets Årbøger & Publikationer

Årbog 2008

Indholdsfortegnelse:

Forord
Af Christian Friis

Rigmor Stampe & Victor Bendix og deres sommerboliger i Tisvilde Lunde

Af Ida Dybdal
Rigmor Stampe og Victor Bendix blev gift den 18. juli 1879.
Rigmor Stampe fortsatte under sit ægteskab sin udadvendte virksomhed. Hun blev en slags samfundsreformator og helligede sig nu børns vilkår.
Hun oprettede i 1891 ’Københavns Legepladsforening’ og var dens formand i 20 år. Man kan forestille sig, at hun har været en engageret og myndig formand. Hun stiftede og ledede et udvalg for danske børns fællesleg, og senere, da hun var blevet alene, skrev hun litteraturhistoriske bøger. I 1912 udgav hun ’Baronesse Stampes Erindringer om Thorvaldsen’ med farmoderen Christine Stampes efterladte optegnelser, og i 1918 skrev hun bogen ’H. C. Andersen og hans nærmeste Omgang’ om H. C. Andersen og sin egen collinske familie.
Victor Bendix var komponist, pianist, kammermusiker, dirigent og klaverpædagog. Han nød et sjældent ry som pianist, som kammermusiker og som klaverpædagog. Han var ifølge Dansk Biografisk Leksikon en af de ypperste og mest åndfulde af tidens pianister, der satte præg på dansk musikliv. Han var også en dygtig dirigent. Som komponist skrev han både orkesterværker, klaverværker og sange. De vigtigste kompositioner var hans fire symfonier, bl. a. ’Fjeldstigning’ fra 1882, som han tilegnede hustruen Rigmor Stampe. De fire symfonier er i 2000 indspillet for første gang og er udkommet på cd. Victor Bendix blev professor i 1898.
Lokalhistorie, kunsthistorie, musik

- Del 2

En kanonartikel - Intro til Steen Bernichows artikel 'Militære forsøgsskydninger i Tisvilde Hegn 1889-1920'
Af Lars Windfeld-Høeberg
Den fortryllende egn omkring Tisvilde kan ikke undgå at stemme sjælen til fred, selv om det sårbare landskab minder om den historiske kamp mod vind og vejr, sand og hav.
Desuden findes her også mindelser om ufred og våbenfærd:
Indtil for få år siden kunne man kilometer væk fra Melby Skydeterræn fornemme de dumpe drøn i undergrunden, når man ellers sad i ro og mag og hyggede sig med sin roman i liggestolen.
Men så gik det alligevel værre til i fortiden:
• Biskop Rike slog den skånske kong Olav Haraldsøn ved Bydinge Å (nær Arresøen) 1142.
• Oluf Oxe hærgede herresædet Asserbo og skød tingfogeden i 1492.
• Under Svenske-krigene blev skovområderne hærget 1658-59.
• Der er beretninger om et svensk commando raid mod Rågeleje i 1676-77.
• Under Englands-krigene blev vore strande afpatruljeret af rytteri 1807-1814.
• Under 1. Verdenskrig blev Danmarks neutralitet værnet bl.a. af Lynæs Fort 1916-18.
• Under den tyske besættelse blev der anlagt fæstningsanlæg på Vejby Strand 1943-45.
• Lokale modstandsgrupper anfægtede Værnemagten i den samme periode.
• Og desuden var der tyske forsøg med enmands-ubåde i Arresøen under 2. verdenskrig.
Lokalhistorie, krig

Militærets forsøgsskydninger i Tisvilde Hegn 1889-1920

Af Steen Bernichow
Ved foden af Brantebjerg i Tisvilde Hegn ligger et anlæg som tydeligvis er menneskeskabt, og mange mennesker har sikkert gjort sig tanker om arten af denne kunstige formation. Tyer man til kort over Tisvilde Hegn, vil man få den oplysning, at der er tale om en skanse. Det ses bl.a. på Geodætisk Instituts 4 cm kort over hegnet, men også et ældre målebordsblad viser et trefløjet anlæg benævnt ’skanse’.

Spekulationerne er gået på, om denne skanse mon var fra svenskekrigenes tid eller måske englandskrigenes. Ingen af gætterierne er korrekte, da der slet ikke er tale om en skanse. Det viser sig nemlig, at godt nok er anlægget af militær art, men der er ikke tale om noget forsvarsanlæg. Derimod er der tale om en del af et forsøgsområde, som artilleriet stod for i slutningen af 1800-tallet og noget ind i 1900-tallet.
Lokalhistorie, forsvar

- Del 2

- Del 3

Lokale udtryk og stednavne

Af Lars Windfeld-Høeberg
Efter sigende brugte fiskerne i Tisvildeleje ’han’ om deres både, helt op i vor tid. Om det var fordi skuderne hed Neptun og andre han-navne, er nok forklaringen. Ganske anderledes oppe i Gilleleje, hvor de sagde ’hun’. Sådan skulle dét altså være.
Engang var den sproglige virkelighedsopfattelse tæt forbundet med dialekten, men efterhånden er denne side af vores identitet blevet afløst af en mere global, og ikke mindst en social sprogbrug inden for hver vores beskæftigelse, alder og socialgruppe.
Endnu står det enhver frit at brande sit ophav med vendinger fra det gamle lokale sprog, hvis man vel at mærke ikke bare er en ’tilflytter’ med færre end tre generationer i byen.
Det er således ikke enhver beskåret at sige ’Lejet’ eller ’Hegnet’ eller ’Bakkerne’, eller at lægge trykket på første stavelse i ’Tisvilde’.
Lokalhistorie

Familien Nørgaard på Havgården - 40 år med pensionatdrift i Vejby Strand

Af Kamma Hansen
Havgården er opført omkring år 1825. Den ældste del af den lille trelængede ejendom var opført i bindingsværk, mellemrummene var udfyldt med soltørret blåler iblandet strå, mens resten af huset var almindelig brændte mursten. Den stråtækkede ejendom, nr. 12S af Vejby by og sogn, der havde et areal på 2376 kvm. skyldsat for Hartkorn 1. FK 1 ¼ Alb og var beliggende på Strandlyvej 1 i Vejby Strand.
Mine forældre Johanne og Niels Nørgaard købte Havgården af Ingeborg Vessing (en pensionatejer i København) til overtagelse den 1. marts 1947.

Lokalhistorie, erhverv, pensionat, restauration

- Del 2

Skolestier og kirkestier
Af Lars Windfeld-Høeberg
Hvad er mere fristende end at skyde genvej - at tage den mest brugbare smutvej hen til bestemmelsesstedet, - udenom vandhuller, buskadser og andre forhindringer.
Hvis en omvej derimod skal virke tillokkende, må helt andre personlige motiver spille ind.
Fodstier til kirke og skole kunne ofte være sammenfaldende. Men da landsbyfællesskaber, sognegrænser og skoledistrikter ikke nødvendigvis fulgte hinanden, blev stierne trådt i et uregelmæssigt mønster over landskabet.

Lokalhistorie

Kunstudstillingen 2008
Af Christian Friis
For fjerde år i træk afholder Vejby-Tibirke Selskabet en kunstudstilling på Tisvilde Skole i de to sidste weekender i juli måned (19.+20. – 26.+27. juli). I 2005 var det kunstneren Augusta Thejll-Clemmensen, der blev vist, i 2006 Selskabets egne kunstværker, i 2007 malerne Herman Vedel, Kristian Møhl og Cæsar Kunwald. Såvel kunstnerne og motiverne var meget koncentrerede omkring vores kerneområde: Vejby-Tibirke, men i 2008 vil vi udvide rammerne lidt, idet vi inddrager kunstnere og motiver fra andre dele af Gribskov Kommune.
Selskabet har valgt at vise, hvordan kunstnerne gennem tiderne har skildret havet og det kystnære miljø fra klitterne ved Tisvildeleje og op langs med kysten til Dronningmølle. Med andre ord bliver det hele Gribskov Kommunes kystlinje, der vil være temaet for udstillingen.
Kunstudstillingsudvalget har som arbejdstitel kaldt udstillingen for ’Kattegatkysten og kunstnerne’, men måske vil vi vælge en endnu bedre titel, når vi nærmer os den endelige udarbejdelse af udstillingen.
Selskabet ejer selv en lang række kunstværker, der vil kunne illustrere temaet i Vejby-Tibirke, men heldigvis har vi fået lov til at låne en lang række værker fra forskellige steder. Gribskov kommune opstod ved sammenlægning af Helsinge kommune og Græsted/Gilleleje Kommune. I begge de ’gamle’ kommuner er der blevet opkøbt utrolig mange kunstværker, der nu er placeret i de kommunale bygninger. Selskabet har fået lov til at låne de kunstværker, som vi ønsker at bruge til vores udstilling. Kommunen har indledt en omfattende registrering og fotografering af kunstværkerne, og det letter vores arbejde med udvælgelsen. Udover Gribskov Kommune har vi også fået tilsagn fra Holbo Herreds Kulturhistoriske Center (HHKC) i Gilleleje om, at vi kan få lov til at låne kunstværker fra deres meget omfattende samling med motiver fra hele kyststrækningen. Netop HHCK har i stor udstrækning samlet på motiver fra områderne Rågeleje – Gilleleje – Dronnningmølle. Selskabets samling og HHKC´s samling supplerer derfor hinanden særdeles godt.
Udstillingen vil også rumme kort, ældre fotografier og andre materialer, der vil illustrere kysten og det kystnære miljø gennem de forskellige tider.
Alt tyder på, at Vejby-Tibirke Selskabet endnu engang vil kunne arrangere en spændende udstilling i sommeren 2008.