|
Næste Bog ::
Artikler om Tisvildeegnens kunst, kunstnere og lokalhistorie
Indholdsfortegnelse: Af Susanne Fabricius. Weekendavisen, nr. 29, 20-26. juli 2007. Artiklen omhandler blandt andet bogen "Malerne på Tisvilde-egnen siden Guldalderen" af Elisabeth Fabritius, udgivet af Marie og Victor Haagen-Müllers Fond, udstillingen "Tre malere omkring Bækkebroen" weekenderne 21.-22. og 28.-29. juli 2007 samt Vejby-Tibirke Selskabet. Der er omtale af en række kunstnere fra egnen: J.Th. Lundbye, P.C. Skovgaard, Julius Paulsen, Albert Gottschalk, William Scharff, Carl Jensen, Victor Haagen-Müller, Elisabeth Karlinsky, Christine Swane, Mogens Valeur, Marie Haagen-Müller, Ebba Holm, Ove Kunert, Cesar Kunwald, Herman Vedel, Kristian Møhl, Ludvig Møgelgaard, Hans Scherfig. Kunsthistorie, lokalhistorie Af Børge Visby Weekendavisen, nr. 32, 10.-16.august 2007 Artiklens billede er af maler Marianne Tillge-Rasmussen: Skoven i Tisvilde, 1965. Olie på lærred, som ejes af Børge Visby. Artiklen beretter om Sven og Marianne Tillge-Rasmussen og deres naboskab med Margrethe og professor Niels Bohr. Artiklen indeholder citat fra gennembrudsromanen, "Les paticules élémentaires" af den franske romanforfatter Michel Houellebecq: »Når Niels Bohr betragtes som den egentlige grundlægger af kvantemekanikken, er det ikke bare på grund af hans personlige opdagelser, men især på grund af den usædvanlige atmosfære af kreativitet, af intellektuelt røre, af åndsfrihed og venskab, som han forstod at skabe omkring sig. Instituttet for Fysik i København, grundlagt af Bohr i 1919, tog imod alt, hvad den fysiske videnskab i Europa talte af unge forskere. Heisenberg, Pauli og Born stod i lære her.« Bohr, fortsætter Houellebecq, »yndede at invitere sine studenter op til sit sommerhus i Tisvilde. Her modtog han også besøg af videnskabsmænd fra andre discipliner, af politikere og kunstnere. Samtaleemnerne skiftede utvungent fra fysik til filosofi, fra historie til kunst, fra religion til dagliglivets foreteelser. Noget tilsvarende er ikke forekommet siden de tidligste tider blandt det antikke Grækenlands tænkere. Det var i dette enestående miljø, at man i årene 1925 til 27 udarbejdede de væsentlige elementer af København-fortolkningen, der i vidt omfang ophævede de indtil da gældende begreber om rum, årsagssammenhæng og tid.« lokalhistorie, atomfysik ![]() Formand: Christian Friis Tlf: 4870 8408 Kasserer og Webmaster: Hans K. Jacobsen Tlf: 4879 5505 |